Sydafrika.

Sydafrika er et enestående jagtland med en fantastisk natur. For riffel og buejægere er Sydafrika et mekka, hvor den store variation af forskellige vildtarter byder på mange spændende jagtoplevelser. Orion Jagtrejser kan tilbyde jagt på de fleste af Sydafrikas vildtarter også de fem store. Det er muligt at kombinere jagt og fotosafari med familieferie.

Orion Jagtrejser samarbejder med Wild Game Safaris, der har base i den nordlige del af Sydafrika i Limpopo provinsen nær byen Bandelierkop. Wild Game Safaris ejes af Ryno Smit og Freddie van Zyl, der begge er professionelle jægere. De har gennem de sidste mange år opbygget nogle fantastiske rammer for deres jagtgæster. Ryno og Freddie har flere års erfaring med at arrangere jagtsafari for udenlandske gæster. De gør meget ud af at sikre, at jagten og vildtforvaltningen foregår med høj moral og etik, hvilket går godt i tråd med de danske jægeres syn på jagt og vildforvaltning. De har adgang til forskellige jagtområder der tilsammen udgør ca. 750.000 acres. Deres hovedjagtområde er beliggende ca. 4 timers kørsel fra Johannesburg og ca. 1 times kørsel fra Polokwane. Wild Game Safaris lodge er beliggende midt i jagtområdet.

Ryno og Freddies stab gør meget ud af at sikre, at jagtgæsterne få nogle fanatiske og uforglemmelige oplevelser under deres ophold. De ligger stor vægt på at indfri gæsternes ønsker og har stor fleksibilitet i forhold til at gøre dette. Der er derfor ikke fastlagt et program, da det er gæsten, der er sætter dagsorden.

Biotopen på jagtområdet varierer med blandet bush, bjergområder og åbne sletteområder. Vildtrigdommen på hovedreviret er stor med en variation af mange vildtarter. Wild Game Safaris kan tilbyde jagt på de fleste af Sydafrikas vildtarter også de fem store.

Jagten foregå på følgende måde: Om morgenen køres der ud i bushen på en åben safarivogn. Bushen afsøges for vildt og spottes der et jagtbart eksemplar af den ønskede vildtart startes jagten på fod sammen med den professionelle jæger og tracker. Her venter der som regel en lang og spændende jagt. Ved middagstid holdes der pause enten i campen eller ude bushen. Jagten starter igen først på eftermiddagen og forsætter til mørkets frembrud. Det er gæsten der bestemmer, hvordan jagten skal foregå, således alle kan være med.

Billede3

969049_406280142819332_283386358_n

I hovedlodgen er der swinningpool og jacuzzi samt et stort fællesrum med bar, hvor der kan slappes af i hyggelige omgivelser. Der kan vælges mellem enkelt og dobbeltværelse. Der bestræbes på, at der ikke er andre gæster i campen således, at alle facilitet er til rådighed. Wild Games Safaris store stab af medhjælpere sørger for rengøring, tøjvask og madlavning således, at man som jagtgæst kan nyde jagten og opholdet fuldt ud. Er der specielle ønsker til alkohol og mad vil Wild Game Safari sørge for at opfylde disse, såfremt det er muligt. Inden afrejse modtages der et skema, hvor der kan afkrydses ønsker til mad og drikke således, at der ikke serveres mad eller drikke, der ikke falder i gæstens smag.
Billede1

Jagtarrangementerne kan kombineres med turisme. Der er bl.a. mulighed for fiskeri, wellness, udflugt til løvefarm og guidet tur i Bushen samt andre ture til lokale seværdigheder. Der kan ligeledes arrangeres dagsudflugt til Krüger Nationalpark, hvor der er mulighed for at opleve ”The big five” (bøffel, næsehorn, løve, elefant og leopard) samt mange andre vildtarter. Krüger National Park er en af ​​de største vildtreservater i Afrika med et samlet areal er på 21.000 km2 – dette svarende til 2/3 af Jyllands størrelse.
Billede5

Kontakt os for tilbud

 

6207_418694431577903_881853795_n

Back to Top